af Hans Dybvad

Udgravningen blev ledet af Arkæolog og museumsinspektør Inge Kjær, Give Egnens Museum.

Under et kursus i arkæologi om Bronzealderen, der startede d. 7. marts 1994, var der ca. 30 deltagere fra hele Vejle Amt.

Kurset varede 5 aftener, og een dag var sat af til rekognocering i området på Klausholm Mk. Den 16. april gik vi igennem flere marker. Der var mødt 30 deltagere, en pragtfuld dag, hvor vi nød vores medbragte mad på en af højene med en fin udsigt over området.

Af et matrikelkort fra 1820 ses, at den omtalte høj var benævnt "Pintshøj". I en beskrivelse fra 1850 ved pastor Schousboe nævnes Pinsehøj, hvor ungdommen finder sammen til dans i Pinse og denne skik er først i de sidste par menneskealdre gået af mode her på egnen (man må huske på, at det er skrevet før 1850).

Højen udgraves efter høst

Fredag d. 26. august kl. 14,30 blev der gravet en søgegrøft gennem Pinsehøj for at se, hvor meget der var bevaret af anlæget. Der var mere end vi havde regnet med, for nu har 10-12 mand gravet lige så mange weekender. Anlæget havde en udstrækning imellem randstenene på ca. 7 meter i diameter, og graven der lå midt i var ca. 3 1/2 meter lang og 2 meter bred. Efterhånden som vi kom ned i den, blev det mere og mere spændende. Godt 1 meter nede var der spor af kisten.

Ved fodenden, men uden for kisten, fandt vi 3-4 fade, men meget dårlige.

Vi fortsatte ned i kisten, hvor siderne stod helt og fint som en mørk stribe mod lervægen. Længere nede kom så låget, men der var lagt sten hen over, som var sunket ned efterhånden som tiden er gået.

Men i hovedenden mod vest stod i højre side en hel og velbevaret skål, og i den venstre en fodbæger, der var i stykker, men som kunne samles.

Bunden af kisten bestod af 2 stk. egeplanker ca. 2 1/2 m. lange og ca. 50 cm. brede, 15-20 cm. Tykke. De blev taget op en onsdag, hvor Lone og Sten Hvass fra Vejle Museum deltog sammen med 3 medarbejdere fra museet. Derudover deltog også Inge Kjær fra "Give Egnens Museum" og Hans Dybvad.

Det tog ca. 1 1/2 time, det var en mærkelig formemmelse at stå med disse planker i hånden, og så tænke på, at det er ca. 2000 år siden de blev lagt ned i graven.

Derefter fik vi et større område rømmet og fandt mange artspor, udover en del gruber, som man ikke kender brugen af. Der var også en urne med brændte ben og en del potteskår, som er foreløbig dateret til ca. 500 år f. Kr. f., siden er der fundet en velbevaret urne med indehold.

Alle oplysninger om udgravningen blev optegnet i løbet af vinteren; skåle og fade vil såvidt det er muligt blive samlet.

Det store spørgsmål er nu, "hvor ligger landsbyen"? Når vi har højene samlet ved den gl. kirke, og der er fundet to sværd i området, ser det ud til at området har været beboet flere hundrede år f. Kr. f. da der har været drevet agerbrug og der har været jernudvinding af myremalm i Svællegyden, neden for den gl. kirke.

Udgravningen er nu afsluttet og området jævnet.

Vi håber, at vi snart får lov til at undersøge mere af Gadbjergs fortid.