Gadberg Sogn Tørrild-Herred Vejle Amt

Oversat og skrevet af Hans Dybvad.  1985 - 1993
(er muligvis skrevet af Pastor Schousbøl.  d. 1/7 1847)
Præstens notat er fundet på National Museet
af Finn Ove Nielsen, Kuldbjerg

 

Dette sogn og samme Kirke har Navn af en Høj i Nærheden af den gamle Kirke, hvorpaa man kunde se vidtomkring og tælle 30 Kirker.

Et Bjerg paa Gaden i Gadbjerg eller Gadberg blev saaledes Benævnt saa af Sognet, Kirken og Byen.

Den nærværende Kirke har nemlig i forrige Tider ligget lidt vesten for Gadberg Bye paa Klausholm Mark, hvor den omtalte Høi er og nogle ruiner af Kirkemurene vidne om den gamle Kirkes Bygning.

Gadbjerg Kirke er 1785 prydet med et Taarn af Claus Henrichsen Tommerup, Ejer af Refstrup Hovedgaard i Sognet. Kirken har ingen Hvælvinger, men Loft og er uden Prydelser. Her findes i Choret, i sidemuren, Epitaphium over afdøde Sognepræster som havde boet i Gadberg, medens dette med Linneballe Sogn udgjorde eet Pastorat.

Saaledes i den søndre Sidemuur, findes over Præsten Knud Nielsen og Hustrue følgende Epitaphium.

I. H. S.
Hæderlig M. Knud.
S. Her. Niels Smiths S.  (Søn)
Er i Jelling fød 1554
Her udboren død 1626
Her dieris Sognepræst 47
 Her sit Lifvis Trøst 72
Hans Hustrue Gunder
S. Her. Søren Jens´ S. D.  (Datter)
Her i Gaarden fød 1561
Her udboren død 1618
Her i Egte Seng 39
Her sit Lifvis Leng 57
Dieris Been og Leed
Herunder paa Sted
Hviler nu med Fred
Dieris Sjæl :I: glæd.

 og paa den nordre Sidemuur i Choret findes følgende Epitaphium over Knud Knudsen.

 

Her
Knud Knudsen   
Fød i Gadberg Præstegaard Mariæ Rens Dag 1557 (2/2)
ordineret hertil Kaldet
den 13 Julii 1625 døde den
16 Oct:
Leger herunder begrafven
med sin Kjære Hustru
Anne Jacobs Daat:
fød i øer (Fastelavns Søndag) 1608
døde den 16 Oct:
Velsignet af Gud med 10 Børn
Gud gifve dem en glæd: Opstandelse
Hier tillige vi os fryder
at Ingen vores Grafsøfn bryder
Før Jes-Christ vor Broder Kjær
Opvækker det som sover her.

Angaaende de øvrige Byers Navne i Gadberg Sogn, bemærket Tofthøi  : Toft ved Høien; der ligger nemlig en Høi vesten for, Hendimod Refstrup Hovedgaard, hvor et Sted kaldet Ruushuus eller Raahuus; i daglig tale: "Raahyv", Hvor der formodentlig har været Raadyr, Denne Bye, saavelsom de øvrige Byer i Gadberg Sogn, Have hørt under Refstrup Gods, indtil de bleve solgte derfra i Slutningen af forige Aarhunrede.

  •    Smidstrup, Smeds Bye, Smids Dorf.
  •    Roestrup, Roes Bye, (Rostrup)
  •    Toesbye ell: Taarsbye  (Tøsby)
  •    Tychøjet  : Tyk for Øiet, Skoven her, der nu er et Krat. Har været saa tæt, at man ikke kunde see igjennem den.

Paa en bakke i Krattet, Kaldet det gamle Taarn; Har sansynligviis været anlagt en Borg. Ved dette Krat paa Sletten, Har efter Sagnet været holdt et Slag imellem Kongen i Ringgive og Kongen i Jellinge hvori formodentlig den sidste har seiret, thi østen for Gadberg Bye, efter Jellinge, findes en Høi kaldet Seiershøi og en Mose, Seiersmose, hvor de seierne Kæmper have samlet dem og oprejst deres Trophæer.

De paa Marken imellem Tychøiet og Gadberg, paa en liden Omkreds værende Høie, 10 i Tallet, ere sikkert Gravhøie, hori de faldene Kæmper ere begravede, thi alle disse Høie ere opkastede af Menneskehænder. I een af disse Høie blev ved Udgravning 1836 fundet nogle Smaating, en Naal, en Pincet, som bleve indsendte til Musæet.

(Bønderne sige at de ikke kunde holde deres Heste tøirede imellem disse Høie om Natten).

Paa Byen Smidstrup Mark ere flere temmelige store Høie, hvoraf een har været Baunhøi, Haunsberg, store og lille Toplandshøi i en Toppet kegleformet Spids. Pintshøi, hvor ungdommen havde Samlingssted til Dands i Pintse, og denne Skik er først i de sidste Par Menneskealdre gaaet af Mode her i Egnen. 

Refstrup Hovedgaard har fohen været et Herresæde, men nu for en Deel udparcelleret, af omtrent 30 Tdr, Hartkorn høre 11 Tdr. under Gaarden.

Jeg finder et Revers af 21 April 1722 udstedt af Etatsraad og Hofjægermester I. C. Zepelin til Refstrup, til Sognepræsten Søren Bruun i Ringgive, hvorved han lover og tilsikkrer denne Udvisning af Skoven og Græsning til 4 Bæster.

En smuk lille Skov ved Refstrup og noget mindre Skov til Smidstrup og Gadberg, er Levning af den store Skov, som efter alle Tegn at dømme, har strakt sig igjennem Gadberg, Linneballe og Ringgive Sogne, i den længst forsvundene Oldtid.

Den nuværende Skov er meest Bøg, og Krattet ved Tychøiet er Egepurrer. I den søndre Deel af Krattet som tilhører Engelsholm og er inddiget og fredet, havde adskillige Træer fundet Fred og Egepurrene ere Størrer. Jordbunden er temmelig sandet.

Der er een Mærkelighed ved Gadberg Sogns Beliggenhed, at Vandløbet her gaaer mod Vesten, skjøndt Afstanden fra Østkysten af Jylland kun er 2 1/2 miil, saa løber Vandet over 11 Miil igjennem Hedesletterne mod Vesterhavet herfra.

Udsprungen af Rostrup Byes store Mose, danner en Bæk den østlige Grændse af Sognet og bøier derpaa mod Vest forbi Tofthøi, Refstrup, Smidstrup Marker og saa fremdeles som Pastoratets nordlige Grændse, indtil Ringgive, Hvor denne Bæk benævnes Aae, efter at have dreven Farre Mølle i Give Sogn.

Byg og bo Idrætsforeningen Gadbjerg Idrætsforening tilbyder en bred vifte af aktiviteter. Margrethe Club Margrethe Club Hjælpeforeningen Foreningens formål er at støtte den økonomiske udvikling i Gadbjerg, og sikre en fortsat udvikling samt omsætning af ejendomme i byen. Crossfitness Meninghedsrådet Vandværket Værket er et privat fælles vandværk, der forsyner 415 forbrugere med drikkevand. Seniorklubben Antenneforeningen Foreningens interesseområde er at skabe bedst mulige modtageforhold vedrørende fjernsyn og FM radio. Gadbjerg Hallen Badminton FDF Gadbjerg Gymnastik Håndbold Borgerforeningen Virker for sognets sunde fremgang, støtter alt, hvad der tjener til fremme af sognets tarv. Er talerør for sognets befolkning, støtter udviklingen i sognet på alle måder
jyskweb