Vores lærer sagde, at vi skulle have emneuge om fremtiden, og vi måtte selv bestemme, hvad det skulle handle om. Vi brainstormede og stemte om det. Til sidst var vi enige om, at det skulle handle om Givskud ZOO.
Vi delte os i små grupper. Hver gruppe havde et dyreanlæg og andre små ting fx butikker og toiletter. Der var mange anlæg fx ulveanlægget og løveanlægget. I ulveanlægget havde vi fx lavet en bro over anlægget. Der var en butik i samme højde som broen, og den var lavet af ispinde. Man kunne gå inde ved løverne, for der var noget gennemsigtig plastik, der var formet som en hul gang.
Da vi havde snakket længe i klassen, kunne vi begynde arbejdet. Vi samlede ting og sager, fx: papkasser, sugerør og plastik, og brugte det til at lave anlæg og dyr. Vi satte alle bordene sammen til en stor firkant, og så satte vi alle anlæggene, dyr, butikker og toiletter op på bordene. Så kom vores forældre og nogle folk fra avisen og så vores udstilling om Givskud ZOO i fremtiden.
Det var sjovt og hyggeligt, det var også ret svært. Det var en god samarbejdsøvelse... og vi fik lært meget.