I foråret inviterede Vejle Kommune borgere og erhvervsliv i Gadbjerg og omegn til en bred debat om energiforbrug, energiproduktion og et fællesskab om nye fælles løsninger.
Drømmen er at skabe et tæt samarbejde mellem land og by, hvor landsbyen og landmændene hver især bidrager til et lokalt fællesskab og en større udnyttelse af energiressourcerne. Initiativet har foreløbig resulteret i tre pilotprojekter, som grupper af borgere og landmænd lige nu arbejder videre med. Ultimo september inviteres alle borgere i Gadbjerg og omegn til en ny workshop, hvor resultaterne af de tre pilotprojekter lægges frem.