Efter lang tids forberedelse afviklede FC GOG og Gadbjerg IF i den forgangne weekend dette års indendørs fodboldstævne.
Igen i år under navnet Flextra Cup, og med den Jyske Sparrekasse som hovedsponsor.
Igennem hele weekenden blev der scoret masser af mål i hallerne i både Gormshallerne i Jelling, Vonge-Kollemorten Hallen samt i Gadbjerg og Givskud. De 5 haller har været i brug for, at vi som arrangør kunne få plads til de 230 tilmeldte hold. Hvilket er rekord tilmelding. Det er vi som arrangør meget stolte af. At der så med en rekord tilmelding med følger langt flere afbud, end tidligere er jo så det man må tage med. De mange afbud / udeblivelser er faktisk det der har irriteret stævneledelsen mest. For så mener vi ikke, at stævnet får det rette flow, og arbejdet med at omfordele puljer osv. er meget omfangsrigt. Men det tager vi med, og vi har i hvert fald efter bedste evne forsøgt, at få enderne til at nå sammen i den sidste ende.
I år har stævnet for første gang været afviklet med rene årgange. Dvs. eks. U9 og U10 drenge nu spiller hver for sig og ikke som før hen sammen. Det giver bedre kampe, og det er noget alle hold er bedre tjent med.
Med så mange hold tilmeldt løber antallet af afviklede kampe op i ca. 606 kampe af 7 min. varighed. Dertil kommer omkampe, og kampe som til sidst skulle afgøres i en nervepirrende straffesparkskonkurrence.
For at vi som klub overhovedet kan få sådan et stævne stablet på benene kræver det stor opbakning i lokalområdet. Både fra sponsorer, men også fra frivillige hjælpere, som enten har passet kiosk, dommerbord eller har været dommere. Vi har hele vejen rundt mødt stor vilje til at hjælpe, og vi vil gerne takke alle som har bidraget med hjælp eller sponsorater. Især en stor tak til Den Jyske Sparrekasse & Jelling Musikfestival som er vore hovedsponsorer. Der skal også lyde en stor tak til de ”rigtige” uddannede dommere, som har dømt fra U12 og opefter. De var med til at få de ældste rækker afviklet særdeles professionelt.
Men uden den fantastiske opbakning fra lokale sponsorer og de to ovennævnte hovedsponsorer var det ikke muligt, at bibeholde vores ambition om, at kunne aflevere flotte præmier til alle finalehold, men ikke mindst også til alle de hold som ikke nåede så langt. Alle har fået noget med hjem uanset resultaterne på banen. En ambition som vi heller ikke vil gå på kompromis med i fremtiden.
I år kunne vi endnu en gang slå en fed streg under, at vi vil bredden. I år har vi qua vores samarbejde med FC Midtjylland kunne aflevere gratis billetter til FCM - OB til alle deltagende spillere samt ledere. Tak til FCM for den gestus, og vi kan vist godt love, at ulvene får stor opbakning til kampen med fynske OB. Billetterne faldt i god jord ved næsten alle klubber / hold.
Selve afviklingen af stævnet har alle tre dage forløbet nogenlunde efter planen, og stemningen har stort set hele vejen igennem været god. Til tider intens og nervepirrende i ældste rækker, mens hygge og forældre tilråb herskede i de yngste rækker.
Tak til alle deltagende hold, ledere og forældre. Vi håber at se jer igen næste år. I kan allerede nu sætte kryds ved dagene 4,5 & 6 Februar 2011. Der er vi nemlig klar igen.
Vi ses!