...eller det skulle vi gerne få med hjælp fra Vejle Byråd og Folketinget!
Tag fat i din nabo, kollega, badmintonmakker eller kæreste og kom til årets festligste julefrokost i Gadbjerg Hallen
Vores skønne og driftige købmandspar skal giftes d. 6. Juli. Vi samler derfor ind i byen, til en gave til brudeparret.

Mød Gadbjergs nye læge

Byg og bo

Kirsten Thomsen

Anna og Lars Bak

39-årige Kirsten Thomsen er Gadbjergs kommende praktiserende læge. Hun overtager lægehuset den 1. juli.
“Det ser jeg meget frem til. For mig er Gadbjerg en meget aktiv by med engagerede borgere. Jeg glæder mig til at møde mine patienter og vil gøre mit bedste for at leve op til deres forventninger”, siger Kirsten Thomsen.

Stor respekt

Lægehuset overtager hun efter Lars Bak, som har været byens læge siden 1988. Han er 2. generation i huset, som han overtog fra sin far. I månederne frem til overtagelsen den 1. juli vil patienterne kunne møde Kirsten Thomsen, som vil være i praksis én gang om ugen.  “Jeg har stor respekt for det store arbejde, som Lars og hans hustru, Anna, har lavet. Ikke blot for lægehuset men også byen generelt. De har allerede delt meget af deres viden og erfaring med mig, hvilket jeg er taknemmelig for”, fortæller Kirsten Thomsen.

Ønske er opfyldt

Den kommende læge bor med sin familie i Vejle og har erfaringer fra andre lægehuse. Nu skal hun for alvor stå på egne ben i egen praksis. Et stort ønske er gået i opfyldelse.

“Jeg har altid ønsket en praksis i et lokalsamfund med den særlige nærhed og stemning, som ofte hører til. Det oplever jeg i Gadbjerg. Jeg ser frem til at gøre en positiv forskel for mine kommende patienter”, siger Kirsten Thomsen.

Set i BAK-spejlet

Anna og Lars Bak har drevet lægepraksis i Gadbjerg siden 1989, og det er da også med stort vedmod at skulle sige farvel til et livsværk, der er skabt gennem de sidste knap 40 år.
Men datoen på dåbsattesten er svær at løbe fra og parret har valgt at stoppe med virkning fra torsdag den 30. juni 2016. Lars Bak blev en del af Lægehuset i Gadbjerg, da han gik i kompagniskab med sin far Per Bak i 1988.
Anna og Lars har i høj grad sat præg på den specielle udrykningstjeneste som var tilknyttet lægehuset i Gadbjerg i en årrække. Lars Bak var foregangsmand i denne ambulancelægetjeneste og var dermed også den første læge i provinsen, der fik denne ydelse tilknyttet. Ambulancelægetjenesten har været til stor gavn for utallige mennesker i nødsituationer, gennem årene.
De sidste 4 år har der været et godt og konstruktivt samarbejde med det lokale friplejehjen.
Anna og Lars bliver boende på deres nuværende adresse lidt udenfor Gadbjerg. Her er en dejlig natur og højt til loftet, og så er de tæt på nogle af deres børn og børnebørn. Det har været et travlt, men også et spændende liv med store udfordringer og nu glæder de sig til at finde ud af livet udenfor lægeverdenen. Lars’s lægefaglige viden bliver dog fortsat brugt på at være supervisor for Responce i Region Syd.
Der pusles lidt med tanken om, at lade de mange års erfaringer i kontakt med mennesker, komme til udtryk i form af konsulent arbejde, sammen og hver for sig.
Parret har 5 børnebørn, der også skal se mere til deres bedsteforældre i fremtiden. Sluttelig glæder parret sig over at de har fået afhændet praksis til en særdeles kompetent ny læge, der nu har haft sin gang i huset de sidste uger. Så det er med ro i sindet de overdrager praksis til Kirsten Thomsen.

 

Artiklen indgår i Gadbjergs nye profilblad, som kan læses i sin helhed på linket herunder.

...eller det skulle vi gerne få med hjælp fra Vejle Byråd og Folketinget!
Tag fat i din nabo, kollega, badmintonmakker eller kæreste og kom til årets festligste julefrokost i Gadbjerg Hallen
Vores skønne og driftige købmandspar skal giftes d. 6. Juli. Vi samler derfor ind i byen, til en gave til brudeparret.
Byg og bo Idrætsforeningen Gadbjerg Idrætsforening tilbyder en bred vifte af aktiviteter. Margrethe Club Margrethe Club Hjælpeforeningen Foreningens formål er at støtte den økonomiske udvikling i Gadbjerg, og sikre en fortsat udvikling samt omsætning af ejendomme i byen. Crossfitness Meninghedsrådet Vandværket Værket er et privat fælles vandværk, der forsyner 415 forbrugere med drikkevand. Seniorklubben Antenneforeningen Foreningens interesseområde er at skabe bedst mulige modtageforhold vedrørende fjernsyn og FM radio. Gadbjerg Hallen Badminton FDF Gadbjerg Gymnastik Håndbold Borgerforeningen Virker for sognets sunde fremgang, støtter alt, hvad der tjener til fremme af sognets tarv. Er talerør for sognets befolkning, støtter udviklingen i sognet på alle måder
jyskweb