25-09-2006

Gadbjerg Skole - 50 år i nuværende bygninger

af Tom Madsen

Gadbjerg sogns hovedskole blev i de nuværende bygninger indviet i 1956. Så i den 1. april 2006 kunne skolen fejre 50 års jubilæum for hovedbygningen. Der har dog været skolegang gennem mange år i Gadbjerg sogn.

Jeg har lavet denne lille korte beskrivelse af skolens og undervisningens historie 1709 til 1. april 2006. Takket være skoleinspektør Hans Nicolaisen, som har udarbejdet et materiale med titlen: Om degne og Skoleholdere i Gadbjerg Sogn samt sognets skolebygninger 1709 - 1956, har vi en fyldig og historisk omfattende beskrivelse af denne epoke. Jeg har meget stramt beskrevet skolens historie ud fra dette og føjet de sidste 50 år til. For interesserede er der gode muligheder for at lave en grundig historisk beskrivelse af skolens historie, da der er et fyldigt kildemateriale. Der er også et spændende materiale omkring de 4 forskoler, Tofthøj, Gadbjerg, Rostrup og Vester Smidstrup. Min hensigt har blot været at beskrive de vigtigste begivenheder over 300 år omkring undervisningen i  Gadbjerg.

På landet var bebyggelsen spredt og folkene fattige, dette gjaldt også Gadbjergområdet. Fattigdommen skyldtes for en stor del hoveriet, de dårlige avlsredskaber og dyrkningsformer. Hvis sognet var stort med lange afstande til kirken, inddeltes det i mindre områder og børnene samledes i en gård i landsbyen, for der at modtage en undervisning svarende til mindst 3 måneder af året. Når undervisningen blev forlagt til et andet område, blev det bekendtgjort fra prædikestolen. Undervisningen gik først og fremmest ud på ved udenadslære at huske religionen. Man skulle også sende børnene til degnelæsning i kirken på søn- og helligdage. Når degnen havde ringet første gang til gudstjenesten, klemtede han 15 - 16 gange med klokken, så vidste man, at nu kaldtes der til undervisning. Der var nu  en times tid til gudstjenesten begyndte, da der skulle ringes tre gange med en halv times mellemrum - for faderen, sønnen og helligånden. Børnene sad på de øverste kirkestole, og degnen terpede Luthers katekismus for dem.

Det var Frederik den Fjerde, der under påvirkning af pietismen oprettede 240 børneskoler på ryttergodserne rundt i landet. Da han døde 1730 fortsatte Christian den Sjette med at forbedre skolevæsenet på landet. Til rytterskolerne var der mødepligt. Blev pligten ikke overholdt, vankede der bøder til forældrene, ja det kunne gå så galt, at man blev straffet med fængsel på vand og brød. Skolepligten indtrådte, når barnet fyldte 5 år.

Skoledagen var lang, om sommeren fra klokken 7 - 11 og 14 - 18, om vinteren fra 8 - 12 og 14 - 16. Allerede fra barnet var fyldt 8 år, kunne det efter forældrenes ønske slippe med halvdags skolegang. Da der var skolepligt indførtes der bøde på 4 skilling om ugen for hvert forsømmende barn. Pengene tilfaldt læreren, så for ham var det den rene fidus - færre børn at undervise og flere penge i løn.

Herremanden på Refstrup Niels Hurtigkarl byggede i 1763 degnebolig med skolestue:

Huuset er opbygget ved dend Syndre Ende af Gadbierg Bye en kort vey fra Kirken paa en beqvem plads hvortil kand blife fornøden Gaards Rum paa dend nordre Side over til byens tilstødende Toft Giærder, hvorigiennem, nemlig imellem Huuset og Toft Giærderne, både Gaidbierg Byemænd og andre skulde dog have fornøden Kiørsel og P, samt fæedrift med dend vey, som bestandig der har været Passage.

Da skolens brønd i 1867 havde vist sig at være befængt med tyfus, blev skolen nedlagt. Den næste skole blev bygget i 1868 på skolelodden. .  Da børnetallet efterhånden som udviklingen skred frem i Gadbjerg skoledistrikt med jernbane, station, flere forretninger og deraf voksende indbyggertal, blev der brug for udvidelse af skolen. Derfor blev der bygget en forskole ved den sydlige side af den bestående skole i 1907. Gadbjerg forskole blev nedlagt i 1974 og børnene blev overflyttet til Gadbjerg Hovedskole. I 1953 blev det vedtaget at bygge ny skole for alle børn i Gadbjerg sogn. Den var færdig til begyndende undervisning 1. april 1956, og selve indvielsen af skolen fandt sted 30. oktober samme år. I 1974/75 blev en bygning med 3 klasseværelser bygget sammen med Hovedbygningen. I 1992 blev Gadbjerg Skole udvidet med en 500 kvm. stor tilbygning indeholdende bl.a. indskolingsområde, bibliotek, kontor, værested og 4 elevtoiletter.

Januar 1999 startede Gadbjerg Skoles SFO/Klub, og i april 2000 flyttede SFO`en ind i nye pavilloner.

April 2003 stod skolens nyeste ombygning så klar. Gymnastiksalens omklædningsrum blev til et klasselokale, gangarealet på 1. og 2. sal blev inddraget til udvidelse af klasselokalerne, og en udvendig brandtrappe blev lavet. Derudover fik fysik/kemi tidssvarende lokale og SFO/Klub yderligere en pavillon + kontor.

Januar 2005 oprettes fællesinstitutionen Gadbjerg Skole i samdrift med Labyrinten.

Da børnetallet i Gadbjerg Sogn voksede, blev skoledistriktet delt i 2. Tofthøj blev selvstændigt og fik egen skolebygning i 1875. I 1912 var børnetallet i Tofthøj skoledistrikt vokset så meget, at der blev taget beslutning om at bygge en forskole i Tofthøj. . Skolen lukkede i 1975, og børnene flyttede til Gadbjerg Hovedskole.

I 1877 blev det besluttet at lave et nyt skoledistrikt i Vester Smidstrup og bygge en skole. Børnetallet voksede, og befolkningen i Vester Smidstrup begyndte derfor at ønske en forskole, som de havde det i Gadbjerg og Tofthøj, men det kneb med at få overbevist sognerådet. Sognebørnene tog derefter sagen i egen hånd. De købte et hus på Smidstrupvej 20 og indrettede skolestue og lejlighed til en lærerinde i 1918. Skolen i Vester Smidstrup lukkede i 1969, og børnene blev overflyttet til Tofthøj forskole. I 1884 blev Rostrupområdet skilt fra som et skoledistrikt. I 1891 blev der bygget skole i henholdsvis Rostrup og Nørskov. I 1906 blev Rostrup Skole udbygget, så der blev lærerbolig. Skolen blev nedlagt i 1966 og de sidste børn blev overflyttet til Gadbjerg Forskole.

Hans Nicolaisen har i et materiale med titlen: Om degne og Skoleholdere i Gadbjerg Sogn samt sognets skolebygninger 1709 - 1956 lavet en samlet oversigt, som er uvurderlig, da vi på den måde har en enestående viden om skolens historie. Af materialet fremgår det, at allerede i 1709 var der antaget en degn og skoleholder her. Det fremgår af kirkebogen, at Peder Rasmussen Brøgger døde og blev begravet 1761. Han var da 76 år og havde været degn og skoleholder i Gadbjerg i 52 år. Efter hans død blev sønnen Jerimæ Brøgger, der hidtil havde været ansat i Lindeballe, ansat som skoleholder.  Vi ved ikke med sikkerhed, hvornår Jerimæ Brøgger blev efter fulgt af Hans Hansen Horsted. Han var ueksamineret, men sang godt, det betød meget for hans kirketjeneste. Til degneembedet i Gadbjerg hørte nemlig, at degnen skulle være kirkesanger i pastoratets 3 kirker. Hver søndag måtte han gå den lange vej til kirkerne. Om vinteren med korte dage og mange gange strengt vejr faldt mørket på, inden han nåede hjem. Der er ingen optegnelser om hans undervisning, men børnne skulle have nået et vist standpunkt i religion, inden de blev antaget til konfirmationsforberedelse hos præsten. Hans Horsted døde 1802. Hans søn blev degn og skoleholder efter ham. Han tog sin afsked i 1819. Ny lærer ved Gadbjerg Skole og kirkesanger ved Gadbjerg Kirke blev Anders Hansen Schjødt. Han var seminarist fra Borris. Han var på den tid den eneste uddannede mand i sognet, og derfor gik han ud blandt folk og hjalp med at udfylde dokumenter og lignende. Han var afholdt, af den gamle skole - streng, men samvittighedsfuld og dygtig. Ud over dette var han sønderjyde. Han holdt meget af at synge og sang gerne fædrelandske sange. Han var blandt de 12.000, som d. 4. juli 1844 stod samlet på Skamlingsbanken og lyttede til Laurids Skov, Orla Lehmann, Plough og Grundtvig.  Han døde 1849 af tyfus.

En læreruddannat fra seminariet i Borris Jens Drogensen ansattes i 1849  ved Gadbjerg Skole. Det fortælles om lærerkonen Ane Marie, at hun var en respekteret degnekone, men hun havde en last, hun havde hang til spiritus. En dag skulle nogle prominente personer overvære undervisningen i skolen. Som det dengang var almindeligt, skulle hun beværte gæsterne godt. Hun tilberedte en fin kalvesteg. Stegen havde hun stillet fra sig, og i et ubevogtet øjeblik kom deres hund ind og snuppede stegen og slæbte den af sted. Fru Drogensen satte efter hunden og reddede stegen. I Jens Drogensens tid i Gadbjerg ansattes den første andenlærer ved Gadbjerg Skole. Th. Kristensen fra 10. oktober 1856 til 6. maj 1858. Fra 6. maj 1958 til 22. august 1860 sad P. Eriksen i embedet. Derefter fra 22. august 1860 til 22. maj 1862 var det M. Mortensen. Den sidste andenlærer ved skolen var Jens Kristian Kristensen Vestergaard fra 7. oktober 1862 til 15 december 1875, han blev derefter enelærer ved den nyoprettede Tofthøj Skole. Jens Drogensen tog sin afsked i 1866.

Efter Jens Drogensens afsked forflyttedes lærer Rasmus Pedersen Strøier fra Lindeballe Skole til embedet i Gadbjerg. Når han søgte Gadbjerg, skyldtes det, at stillingen der var bedre lønnet. I Gadbjerg ville man helst ikke have ham. Sognepræst Meier stod på Strøiers side, han fik nogle af sogneforstanderskabet med sig. Da det kom gadbjergborgerne for øre, erklærede de, at de ikke ville stemme, hvis Strøier stod på listen. Derved kunne  mindretallet stemme Strøier til Gadbjerg. Som et udtryk for stemningen i Gadbjerg, fortælles det, at da folk fra Lindeballe kom kørende med Strøiers flyttegods, kunne de ikke få hestene indstaldede. Folk fra Lindeballe kunne godt unde deres tidligere lærer et bedre levebrød, men gadbjergenserne udlagde det sådan, at det var fordi Lindeballe gerne ville af med ham, men det var nu slet ikke tilfældet, han var godt lidt der. En af grundene til, at man ikke ønskede Strøier i Gadbjerg var, at hans sangstemme var noget snøvlende, og man lagde stor vægt på, at få en god kirkesanger. Han var en ivrig jordbruger og biavler, og i skolen en temmelig dygtig lærer, der dog aldrig faldt til i skolekredsen. Han døde 26. marts 1874 kun 43 år gammel.

Ved at blade i de gamle protokoller fra dengang, kan man undre sig over den kontrol, der var med børnenes skolegang. Der bliver nøje oplyst om dage, hvor undervisningen var aflyst. Eks:

19. december 1863 ingen skolegang grundet Frederik d. Syvendes bisættelse.

15., 16., 18., 19., og 23 marts 1864 mødte ingen børn grundet krigsuroligheder.

2. november 1865 ingen undervisning i anden afdeling ( 2. klasse ) da andenlæreren var til session i Lemvig.

8. maj 1866 ingen skolegang grundet markedet i Vejle.

24. juni 1866 ingen skolegang grundet markedet i Give.

30. juli 1866 ingen skolegang grundet reparation af skolestuen.

9., 22., og 23., december 1869 var der aflysning grundet røg fra kakkelovnen i skolestuen.

I december 1870 aflystes undervisningen i 5 dage grundet lærerens sygdom.

De fleste dage uden skolegang skyldtes dårligt vejr, om vinteren snefog og ufremkommelige veje, om sommeren enkelte gange på grund af regnvejr. Børnene havde ofte langt til skole, og tit skulle de ad dårlige veje.

I 1875 blev skolestrukturen i Gadbjerg Sogn ændret, idet der oprettedes en enelærerstilling i Tofthøj og andenlærerstillingen i Gadbjerg blev nedlagt. Lærer Vestergaard blev ansat som enelærer i Tofthøj, og Gadbjerg omdannedes samtidig til enelærerstilling.

D 15. marts 1875 blev andenlæreren fra Bredsten Andreas Jørgen Ravn ansat i Gadbjerg som lærer og kirkesanger for Gadbjerg Sogn. Blot 4 år efter i 1879 døde lærer Ravns hustru Else Marie under et besøg i sit hjem i Balle. Lærer Ravn giftede sig igen med Maren 22. december 1882. Lærer Ravn blev ved med at videreuddanne sig og brugte mange af skolens høstferier til at tage på forskellige kurser som dansk, husflid, tegning, gymnastik og kirkehistorie. Hvert fag fik 2 års høstferie, så det var 10 høstferier i alt. Jørgen ravn var meget optaget af de nye tanker, herunder andelstanken, som gav et vældigt skub til dansk landbrug. Han kendte godt til jordbrug, og i de første år drev han selv jordlodden i Gadbjerg. Han blev også den drivende kraft ved oprettelsen af flere andelsforetagender i Gadbjerg Sogn. Således var han også med, da andelsmejeriet " Grøndal " i V. Smidstrup blev bygget. Det var ham, der fik sat gang i brugsforeningen og Den Gensidige Hjælpeforening. Lærer Ravn var ligeledes med ved byggeriet af Gadbjerg Forsamlingshus. Da der i 1905 kom cirkulære om oprettelse af bibliotek ved skolerne, sørgede han for, at der blev lærer- og børnebibliotek ved Gadbjerg og Lindeballes skoler. D. 21. juni 1915 68 år gammel indgav lærer Ravn sin begæring om afsked med pension med begrundelsen: " med ofte gentagende og hver gang vedholdende hoste og deraf følgende ømhed for brystet." Pensionen var på det tidspunkt på 1653,23 kr. om året. Skolekredsen samledes d. 18. december 1915 og holdt afskedshøjtidelighed med det afholdte par.

Niels Peder Jensen Rode blev 1. januar 1916 ny førstelærer, samt kirkesanger ved Gadbjerg Kirke. Lærer Rode deltog i flere feriekurser, blandt andet inden for husflid, og han samlede gennem årene unge i stort tal til aften- og husflidsskole. Han deltog meget i sognets folkelige og liv. Han var meget interesseret i Foredragsforeningen og Kirkeligt Samfund, som han ledede i flere år. Han var gennem længere tid formand for Gadbjerg Menighedsråd og medlem af brugsforeningens bestyrelse samt brugsens regnskabsfører. Lærer Rode døde juleaften 1934 kun 45 år gammel. En kollega lærer Rasmus Mortensen, Lindeballe skrev bl. a. i Vejle Amts Folkeblad: "Han var en pligtopfyldende og dygtig lærer, han havde både vilje og evne til at gøre et arbejde i sin kreds, og beboerne tog gerne altid mod hans udstrakte hjælpende hånd. Således opstod og fæstnedes et overordentlig smukt forhold mellem hjem og skole."

Den 7. januar 1935 begyndte lærer Hans Nicolaisen som vikar ved Gadbjerg Skole. I juleferien 1934 læste han i Vejle Amts Folkeblad, at lærer Rode var død. Han besluttede at søge stillingen som vikar ved skolen og kirkesanger i Gadbjerg Kirke. Han blev fastansat 1. april 1936, efter at have været aspirant 1 år. Hovedskolen, hvor Nicolaisen havde lejlighed, var bygget i 1868. Ud over lejligheden var der et klasseværelse. Der var indlagt vand og en lille vaskekumme i det ene hjørne. Midt for bagvæggen stod en rund kakkelovn, som der blev fyret op i en times tid før skolebørnene mødte. De 2 klasser mødte hver anden dag ugens 6 hverdage. Om sommeren klokken 7.00 til 13.00, om vinteren klokken 8.00 til 14.00. Der var en samling bøger på bunden af et skab, de var til hjemlån. I 1939 oprettedes et kommunalt børnebibliotek. For at skaffe flere penge til indkøb af bøger under den tyske besættelse drog børnene og Hans Nicolaisen ud i statsskoven Tykhøjet Krat og samlede kogler, som blev solgt, dels til frø, dels til generatorbrænde i biler. Børnenes forældre skulle på dette tidspunkt selv betale skolebøger og andet materiale til brug i undervisningen. Hans Nicolaisen solgte f. eks. grifler til brug på tavlerne for 1 øre stykket og penne til 2 og 3 øre, eftersom det skulle være elastikpen eller kongepen.

I 40'erne tog Hans Nicolaisen og hustruen Gudrun på lejrskole i Mørkholdt med de 2 ældste klasser. De cyklede med eleverne og medbragte proviant til de 6 dage, de var af sted. En gang havde de pakket en hel del sammen i en kurvekuffert: Æg, brød, kartofler, flæsk, sukker, gryn m.v. Den blev kørt ud til Bredsten Landevej for at blive sendt med rutebilen fra Skjern til Vejle, og derfra videre med rutebilen fra Vejle/Fredericia til Gårslev. Bilen kom, chaufføren, rutebilens ejer, steg ud, gik rundt om kufferten og erklærede så, at den ville han ikke have med. Nu var gode råd dyre, der stod Hans Nicolaisen med 40 børn og en kuffert fuld af madvarer. Heldigvis kom der en tørvebil med en venlig chauffør, som tog den med til Vejle, og derfra var der ikke problemer. Cykelturen med børnene var på grund af dårlig gummi på den tid besværlig på grund af de mange punkteringer. I 1954 tog man for første gang turen til Bornholm.

Hans Nicolaisen blev valgt til formand for Gymnastikforeningen, ligeledes var han formand i 20 år for Ungdomsforeningen. I den periode arrangeredes møder og udflugter for de unge. Særligt under krigen var det ungdomsmøderne de unge gik til, for der var ikke så mange tilbud, som vi kender i dag. For skolebørnene var det den årlige julefest på skolen, hvor man dansede om juletræet, fik læst en julehistorie, og ikke mindst var det chokoladen med bollerne og lagkagen fra Gudrun Nicolaisens køkken, man så hen til. Derefter var der sanglege og til sidst godteposer. Dilletanten var en stor begivenhed. Den afvikledes i Forsamlingshuset, hvor alle børn var med. Der var ingen, som blev holdt udenfor. Det var Gudrun Nicolaisen og Anna Rode, der sammen med andre damer gjorde en stor indsats, for at børnene kunne få en oplevelse for livet, enten de var statister eller havde èn af de store roller. Udflugterne i Ungdomsforeningen foregik altid på Valdemarsdag d. 15. juni.

Hans Nicolaisen gjorde et stort uegennyttigt arbejde for byen og sognet. Han var under besættelsen vagtværnsleder, medlem af beskyttelse- og evarkueringsudvalget. Han var stærkt engageret i oprettelsen af Gadbjerg Sognebibliotek i 1940 med bøger for både voksne og børn. Han var med til at starte hjemmeværnet i sognet i 1949. Revisor i kommunen, sygekassen, sygeplejeforeningen og brugsforeningen. Medlem af menighedsrådet, kasserer i Vejleegnens Hovedkreds for De danske Ungdomsforeninger, medlem af bestyrelsen for kreds 103A i Danmarks Lærerforening, medlem af bestyrelsen for Vejle og Oplands Skole- og Børnebiblioteker, hvor han også blev formand, formand for amtskredsen af Danmarks Biblioteksforening, og i bestyrelsen for Danmarks deltidsbibliotekarforening.

Gudrun og Hans Nicolaisen var d. 18. august flyttet ind i den tilknyttede bolig, der var forbeholdt skolelederen. Han var nu skoleleder ved denne skole med årgangene 10 til 14 år i 4 klasser samt for de fire forskoler i sognet.

Hans Nicolaisen blev 1, september 1977 afløst af Erik Frost Jensen. Han blev den foreløbig sidste skoleleder, der boede i en embedsbolig, denne lå lige ved siden af skolen. Skolelederen blev ikke ansat som kirkesanger mere, og det var heller ikke mere så almindeligt, at skolelederen forventedes at være med alle steder, som en lokal kulturinstitution. Erik Frost - Jensen var med til at starte FDF op i Gadbjerg, og der blev bygget et spejderhus til de unge. Skolen voksede, og i 1992 fik skolen en tilbygning til klasselokaler for indskolingen, bibliotek og samlingsrum. Tilbygningen faldt godt sammen med den oprindelige bygning og havde en velegnet indretning. Samarbejdet på skolen var ikke godt mellem skoleleder og personale. Erik Frost-Jensen lavede en fratrædelsesordning med Give Kommune og viceskoleinspektør ved Thyregod Skole Søren Færck Jensen blev konstitueret som skoleinspektør ved Gadbjerg Skole. Der blev indledt et samarbejde mellem Gadbjerg Skole og Thyregod Skole omkring et projekt med skoler i Tyskland og Holland omkring naboskab. Her fik elever mulighed for at bo hos familier i et fremmed land og forældre i Gadbjerg havde børn boende fra andre lande. Projektet kørte igennem en årrække med EU tilskud.

I august 1989 startede den første børneinstitution i Gadbjerg en skolefritidsordning til 20 børn i alderen 6-9 år. Der var 3 ansatte, og man "boede" de første 2 måneder på en hylde i den daværende børnehaveklasse. November samme år rykkede institutionen ind i egne lokaler i den tidligere lærerbolig Langgade 80 A. I 1992 blev institutionen så omdannet til en aldersintegreret institution normeret til 20 børnehavebørn og 20 fritidshjemsbørn. Det betød, at man nu inddrog hele dobbelthuset Langgade 80 til institutionsbrug. De næste år voksede pasningsbehovet stadigt og pladsen blev for trang. For at løse dette problem blev der opstillet en midlertidig pavillon i Labyrintens have, den fik lov at stå der fra 1994 til 1997.

 

I 1997 blev der så påbegyndt en længe ønsket tilbygning til det gamle hus. Denne tilbygning blev taget i brug efteråret 1997. Der var imidlertid igen ændringer på vej, hvad angår pasningsstrukturen i Give Kommune. Det resulterede - kort fortalt - i, at institutionen pr. 01. januar 1999 blev delt i en selvstændig børnehave med 42 børn og en skolefritidsordning (6- 9 årige)- hørende under Gadbjerg skole - med ca. 20 børn, med tilhørende klub (9-14 årige) normeret til 20 børn. Børnehaven og skolefritidsordningen deler huset Langgade 80 og klubdelen har til huse på skolen.

I juni 1996 blev Morten Larsen, som var lærer ved Præstelundskolen i Brande, ansat som ny skoleinspektør. 1. januar 1999 startede Gadbjerg Skoles SFO/Klub, og i april 2000 flyttede SFO`en ind i nye pavilloner. Den gamle del af skolen trængte til en renovering. Morten Larsen var en vigtig inspirator til ideerne i den renovering, der i april 2003 gjorde, at skolens nyeste ombygning stod klar. Gymnastiksalens omklædningsrum blev til et klasselokale, gangarealet på 1. og 2. sal blev inddraget til udvidelse af klasselokalerne, og en udvendig brandtrappe blev lavet. Derudover fik fysik/kemi tidssvarende lokale og SFO/Klub yderligere en pavillon + kontor. Efter 4½ års ansættelse som skoleleder ved Gadbjerg Skole valgte Morten Larsen at vende tilbage til lærerjobbet på Præstelundskolen. Lærer Lis Christiansen blev konstitueret som skoleleder, indtil man uge 8 ansatte Carsten Voss, som kom fra en viceinspektørstilling på Fyn. Carsten Voss var kun en uge på skolen, hvorefter han blev sygemeldt. Lis Christiansen blev igen konstitueret indtil Frank Christensen 1. august 2001 blev ansat som skoleleder. Efter nogen tid blev Frank Christensen sygemeldt og i juni 2003 valgte Frank Christensen at overgå til anden ledelsesstilling på Give Skole. Susanne Houmann, som var afdelingsleder ved Thyregod Skole blev konstitueret som skoleleder ved Gadbjerg Skole.

Der var i Give Kommune opstået et behov for at opbygge andre ledelses- og institutionsstrukturer. Behovet så man bl.a. begrundet i faldende børnetal generelt i kommunen og i et ønske om at forbedre ledelsesvilkårene på mindre skoler og daginstitutioner/SFO'er.

I Gadbjerg valgte Give Kommune en samdriftsmodel mellem Gadbjerg skole m. SFO / klub og børnehaven Labyrinten. Skolelederen for Gadbjerg skole skulle være øverste leder for den fælles samdriftsinstitution og sammen med lederen af pasningsdelen (børnehave-SFO-klub) udgøre det overordnede ledelsesteam. Der er en fælles bestyrelse i institutionen, hvor såvel undervisnings- som pasningsdelen er sikret indflydelse gennem medarbejder- og forældrerepræsentanter.

Med denne struktur kunne der gives mulighed for en kontinuitet og sammenhæng i børnelivet i Gadbjerg fra barnet er 2 år og 9 måneder og til det forlader Gadbjerg skole - ud fra et såvel pædag- som et lærerfagligt perspektiv. Denne struktur skulle starte 1. januar 2005.

Susanne Houmann søgte ny lederstilling i Silkeborg Kommune 1. april 2004, og da Give Kommune ikke havde strukturen i Gadbjerg på plads, valgte Give kommune at konstituere kommunens administrative konsulent Tom Madsen som skoleleder indtil man 1. november besluttede at ansætte Tom Madsen som fælles leder af Gadbjerg Skole og Labyrinten.

Tom Madsen fik nogle store opgaver at gå i gang med. En fælles institution skulle opbygges administrativt og personalemæssigt. Bestyrelsesarbejdet skulle ses under en samlet institution. Der skulle indføres ny elektronisk betalingssystem, og herunder nyt budget og regnskabssystem. Gadbjerg Skole og Labyrinten skal gøres klar til at indgå som en institution i den nye storkommune Vejle. Institutionen får lønsumsstyring og der bliver indført helhedsskole. Børnehaven skal have lavet pædagogiske læreplaner. SFO og klub skal have lavet indholdsbeskrivelse. Disse spændende udfordringer ligger her ved jubilæumsåret 2006, hvor vi kan fejre 50 år i de nuværende bygninger, og vi kan i 2009 fejre 300 året for skolegang i Gadbjerg Sogn. Dette er mærkedage, der for et sogn er vigtige at fejre.

Tidl. skoleholder

Tom Madsen 

Gå til toppen af siden
 
OM GADBJERG.DK | WEBMASTER