Veterantræffet

30-08-2017 Margrethe Club, Info

Veterantræffet i Gadbjerg i weekenden, tåler nemt en gentagelse. 38 køretøjer blev sat til skue på parkeringspladsen lørdag eftermiddag.

Efter en promenaderunde i byen, stod alle køretøjerne linet op så de kunne beskues og diskuteres af de godt 100 mennesker, der havde valgt at bruge eftermiddagen på veterantræffet. Jørgen Schou, der var tovholder på projektet, var en glad mand efter træffet. Det var Margrethe Club og Jørgen der stod for arrangementet. Og med så mange interesserede fremmødte tør vi vist love at successen vil blive gentaget til næste år.

Klubben var vært ved øl og vand samt pølser og brød til udstillerne. I en times tid var der højtryk på grillerne, hvor Åge og Minna langede over 100 pølser og brød over bordet.

Vejret var perfekt og der var da også mange der tog plads ved de opstillede borde og bænke og nød det gode vejr. Det blev også til nye medlemmer af klubben – så medlemstallet siger nu 187 medlemmer. En opbakning der må siges at være meget tilfredsstillende.

 
OM GADBJERG.DK | WEBMASTER